UDSTILLINGER
DESIGN & FORMGIVNING
Michael har erfaring med hele processen bag udstillingsdesign. Han både udarbejder de originale konstruktionstegninger og illustrerer den visuelle formidling. Foruden at have designet et utal af udstillinger til København Zoo, har han også lavet spændende løsninger til bl.a. Brorfelde Observatorium mfl., som du kan se her.
KØBENHAVN ZOO
ISBJØRNE, DJÆVLE & ELEFANTER
I løbet af sine 18 år som Grafisk Designer i København Zoo har Michael designet, formgivet og illustreret mange udstillinger til gæsteområder og dyreanlæg. Michael skabte også en ny klart defineret stil til København Zoos generelle dyreskilte. Det grafiske formsprog er ført videre i fokusudstillinger forskellige steder i Haven.
Nedenfor kan du se et udvalg af udstillinger og elementer fra bl.a. isbjørneanlægget Den Arktiske Ring, Norman Fosters Elefanthus og Tasmanien.

DEN ARKTISKE RING
Det store Isbjørneanlæg åbnede i 2013 med en udstilling om livet i Arktis. Michael designede hertil en række isflagekantede bagbelyste glasskilte, der viser dyrelivet på magisk vis.
TUNNELEN
I tunnelen, der går under Roskildevej og forbinder København Zoo mellem Frederiksberg Have og Søndermarken, ses Michaels store illustrationer, trykt i dobbelt lamineret glas, af hvad København Zoo står for og kan tilbyde som naturbevarende instiution.
TROPEZOO
Foran TropeZoo i København Zoo hænger aflange bannere med Michaels illustrationer, der indikerer hvilke typer af dyreliv, gæsterne kan opleve i den afdeling af Haven.

ANDRE UDSTILLINGER I ZOO
Michael skabte en ny stram stil til København Zoos dyreskilte ved alle anlæg og han designede de store fokusudstillinger bl.a. ved nye anlæg.
BRORFELDE
ASTRONOMI & OBSERVATORIUM
Til Brorfelde Observatorium har Michael designet en udstilling i en af de fredede embedsboliger, der ligger på vejen op til observatorierne. Udstillingen formidler stedets geologi, om jorden skabelse, jordskorpens bevægelser, vulkaner og mineralernes egenskaber. Historien slutter med istidens dramatiske påvirkning af landskabet og mamutter og uldhårede næsehorns indtog i Danmark.
Nedenfor kan du se Michaels konstruktionstegninger af udstillingselementerne og de tilhørende illustrationer.

UDSTILLINGSELEMENTER
Konstruktionstegninger af de interaktive udstillingselementer: stensorteringsbordet (tv) og jordens indre (th). De færdigbyggede elementer ses på billederne i galleriet nedenfor.

ILLUSTRATIONER FRA UDSTILLINGEN
Skiltningen på Brorfelde Observatorium fortæller om forhistoriske kæmpedyr og lava fra jordens indre med detaljerede illustrationer. Desuden kan man se smukke tegninger af mineraler og sten i forskellige former og farver.
STJERNEPLADSEN
MANDØ & DARK SKY PARK
På Mandø findes et af de få steder i Danmark, hvor man kan se op og fordybe sig i universet uden lysforurening fra byen. Aarhus Universitet og Esbjerg Kommune har skabt en stjerneplads, en Dark Sky Park, som er blevet en del af Nationalpark Vadehavet og UNESCO's verdensarv.
Nedenfor kan du se Michaels illustrationer af oplevelserne, som stjernepladsen byder på. Illustrationerne er brugt på Dark Sky Park Mandø's hjemmeside.

MANDØ FRA OVEN
Mandø set fra oven hvor man fornemmer hvor lidt by og befolkning, der findes på øen, hvilket minimerer lysforureningen og gør det muligt at se stjernehimmelen klart om natten.

GRAM STORSKOV
PALÆONTOLOGI & OPLEVELSER
Michael har udviklet et prospekt og en række illustrationer til et fremtidigt nyt museum og oplevelsescenter ved Gram Storskov. Fokus har været på at visualisere faciliteter til at modtage gæster, herunder café, skolefaciliteter og ikke mindst en stor, spektakulær udstilling med Gramhavet i centrum og en virtuel tur ned i urhavet.
Nedenfor kan du se illustrationerne til prospektet og selve udstillingen om Gramhavet i slides.

ENGANG VAR HER HAV
Man finder Gram Storskov ved Gram i Sønderjylland. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Haderslev Kommune og kan blive den vigtigste attraktion i området.

For 5-23 mio. år siden var store dele af Jylland dækket af hav (tv), men for 10 mio. år siden blev leret i Gramhavet afsat i en stor havbugt, hvorefter havet begyndte at trække sig tilbage (th).

SKILTNING
I NATUREN & VED HAVN
Michael har udviklet en metode til formidling af dyre- og planteliv i naturområder, der bygger på indsamling af lokal viden om stedet. Det betyder farvel til standardløsninger og velkommen til specifik information om livet lige der, hvor du befinder dig.
Nedenfor kan du se Michaels konstruktionsteninger af hans skiltehus og de naturformidlende skilte illustreret hertil.

SKILTEHUSE
Michael har tegnet et enkelt hus til otte skilteflader. Her kan man som beskuer fordybe sig i ro og læ. Detaljerede konstruktionstegninger kan rekvireres.

FORMIDLING
Michael tegner dyr og planter præcist og genkendeligt. Det er vektorfiler, så de står altid knivskarpt. Teksterne siger det essentielle i et levende sprog. Layout er enkelt og klart. Michael kan stå for hele processen frem til levering.
NATUR BORNHOLM
BIODIVERSITET I LANDBRUG & HAVE
Michael har designet interaktive udstillingselementer til NaturBornholm, som er et oplevelsescenter om Bornholms tilblivelseshistorie, natur og geologi. Aktiviteterne handler om biodiversitet i henholdsvis dyrket landbrug og private haver.
Nedenfor kan du se Michaels design af elementer og illustrationer til udstillingen.

BESTØVNING
De fleste insekter behøver kun bestemte blomster. I dette interaktive enhed kan du hjælpe bier og sommerfugle med at finde nektar i de blomster de passer til. Mange forskellige insekter og blomster er lig med stor biodiversitet.
BYG DIN HAVE
Sammensæt din have sådan som du godt kan lide den. Vend derefter brikkerne om og se hvilket dyreliv, der følger med.